Letbaner.DK
 
Plads til busser og letbaner
Nyhed 00021  

Busser i København
Busser i København

 

Plads til busser og letbaner

 
16.01.04
HUR tager nu konsekvensen af kritik af A-bussernes dårlige fremkommelighed i København.

HUR er gået sammen med Københavns Kommune om en strategi der skal hjælpe busserne frem. Sidste år forsvandt 10 millioner faste passagerer og nu stiger billetpriserne, så parterne ser nu endelig et formål i at arbejde sammen om tiltag der skal forbedre Københavns bussers kørselsforhold.

Denne fremkommelighed sikres ved at anlægge for 14,2 millioner kr. flere busbaner og forbedre knudepunkter. Der er dog ikke tale om anlæg af egentlige terminaler som det ses i udlandet.

Det sker i følge JyllandsPosten med otte projekter på bl.a. Amager Boulevard og Langebro, Dag Hammarskjölds Allé og St. Kongensgade, Ingerslevsgade og Tietgensbroen og endelig Nørrebrogade.

Derved løftes bussernes kvalitet på bekostning af biltrafikken. Men samtidig forsvinder et argument imod at anlægge letbaner, idet busbaner vil tage lige så meget plads fra bilerne som letbaner gør. Letbaner vil samtidig mindske forureningen frem for de støjende busser.

Århus ønsker sig moderne sporvogne

I Århus har man længe arbejdet på at give den offentlige trafik forrang for biler ligesom det er almindeligt i udlandet. Her ønsker kommunen desuden at indføre letbaner for at løse byens trafikproblemer.

/HB - kilde: JyllandsPosten "Busserne får mere plads" d. 12.01.2004


Relaterede nyheder:

Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
 


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret 15.09.08