Letbaner.DK
 
Helhedsplan for den kollektive trafik
Nyhed 00053  

 
Løber fra metroreklame
Løber i gadeniveau
fra metroreklame

 

Helhedsplan for den kollektive trafik

 
19.12.04
På blot en måned skal seks konsulentfirmaer og en arbejdsgruppe fra Københavns Kommune udarbejde en helhedsplan for den kollektive trafik i København og bl.a. undersøge, om letbane er en bedre løsning end en
13,5 mia. kr. dyr Metro Cityring.

 

Det står klart efter en beslutning i Københavns Kommunes bygge- og teknikudvalg, skriver JP København.

"Ikke optimalt", erkender bygge- og teknikborgmester, Søren Pind (V). "Min holdning er, at vi skulle tage den tid, der skulle til. Men økonomiforvaltningen mener, at vi er i tidsbekneb, fordi der jo skal træffes en beslutning om Metro Cityringen. Som det er i dag, har vi en splittet kollektiv trafik, der ikke hænger sammen."

"Det er vigtigt at få helhedstanken ind i den nu. Dels fordi vi med Metro Cityringen står foran at træffe en af de vigtigste økonomiske beslutninger, der overhovedet har været i den tid, jeg har siddet i Borgerrepræsentationen. Og dels fordi vi altså skal sikre borgerne nogle ordentlige tilbud" , understreger borgmesteren.

Letbaner.DK er dog ikke bekymret over 'lynplanen'. Tværtimod er en hurtig undersøgelse nødvendig, mener Morten Engelbrecht, medstifter af Letbaner.dk. "Hvis ikke de kørte så hurtigt på, risikerede vi at stå med en beslutning om Metro Cityringen uden overhovedet at have belyst letbanerne som et alternativ," siger han.

På bygge- og teknikudvalgets møde var der i øvrigt bred opbakning til det videre arbejde med helhedsplanen, der i teknisk forstand egentlig er en planredegørelse. At udarbejde en 'rigtig' helhedsplan med offentlige høringer ville nemlig tage flere år, skriver Jyllandsposten d. 11.12.2004 i artiklen: Lynplan for kollektiv trafik sat på skinner.

 


Relaterede nyheder:

Gå til menuen i toppen
 

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
 
 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret 30.10.10