Letbaner.DK
 
Trafikministeren undrer sig over letbaneforslag
Nyhed 00055  

Trafikministeren undrer sig over letbaneforslag

18.01.05
Trafikminister Flemming Hansen er parat til at skrinlægge forliget mellem ministeriet og Århus Amt om en niveaufri banekrydsning ved Grenåvej, hvis et flertal i Århus Byråd i stedet vil satse på en letbane med en ny linjeføring.

Det fremgår af en korrespondance mellem ministeren og amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen (S) om Grenaaabanens linjeføring. Samtidig undrer ministeren sig over den genopblussede debat i Århus om at lade Grenaabanen erstatte af en letbane.

Jeg skal slå fast, at Trafikministeriet finder det uhensigtsmæssigt at etablere sporvognsdrift på en del af Grenåbanen, såfremt dette måtte betyde, at banens tog skal køre blandt den øvrige trafik og efter gadens lysreguleringer. Af samme grund mener jeg heller ikke, at det er relevant at genoverveje, om der skal etableres en niveaufri skæring. Jeg må dog samtidig bemærke, at såfremt der lokalt er et udbredt ønske om ikke at anlægge den niveaufri skæring, vil jeg være lydhør herfor, skriver Flemming Hansen til JP Århus d. 17. januar.

Læs hele artiklen i Jyllands Posten med søgeordet: Grenåvej kan falde på gulvet

/


Læs mere her: Linktekst-her

Til top

 

 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret 21.02.06