Letbaner.DK
 
Let start med Århus-nærbane
Nyhed 00086  

Let start med Århus-nærbane

Ny sporvogn i Århus, grafik © Flemming Berg Olsen

11.07.05
Det er vigtigt at have en sammenhængende trafikplan for Østjylland, skriver borgmester Anders G. Christensen (V), Favrskov Kommune nær Århus i JP Århus, d. 09.07.05.

Han understøtter derved tanken om at anvende letbaner til aflastning af de radiale veje ind til Århus.

"Vi har brug for en bedre kollektiv trafik, som kan aflaste den private trafik, da vejene i Århus-området ellers vil "sande til" i myldretiden. Det er faktisk allerede ved at ske. De private bilister, som ikke kan undvære deres bil om dagen, har en stor fordel i, at myldretidstrafikken aflastes.

Derfor synes jeg, at vi straks bør tage fat på opgaven med at skabe nærbane og siden hen letbanesystemet nord for Århus."

"Første skridt bør være at blive enige om en fælles vision for trafikken i Østjylland, hvor vi tager afsæt i hele Østjylland som ét trafikområde. Næste skridt bliver det eller de fælles trafikselskaber, der skal dannes i den midtjyske region.

Med dette vil der ikke bare være skabt et godt afsæt for Poul B. Schou og Louise Gades boligplan for det nordlige Århus, der vil være skabt vækstmuligheder i hele den østjyske region."


Læs hele artiklen "Let start med nærbane" på www.jp.dk - søgeord: Let start med nærbane

Til top

 

 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret 18.02.06