Letbaner.DK
 
Endelig en fornuftig gave
Nyhed 00104  

Endelig en fornuftig gave: En sporvogn

En oplagt gave til en prins! 19.10.05   (17.11.05)
Hvad giver man en nyfødt prins i barselsgave?
En sporvogn selvfølgelig!

Sporvejsmuseet oplyser at Melbourne har givet Kronprinseparret en ældre sporvogn i barselsgave. Melbourne, som har fået nye vogne, har et af verdens største letbanenet med 370.000 daglige rejser og nettet udbygges stadig.
 

Sporvognen forventes at køre i København

Ifølge den australske avis THE AGE håber giveren, Transport Minister Peter Batchelor, at sporvognens tilstedeværelse i vores Hovedstad yderligere vil kunne cementere det gode forhold imellem Danmark og Australien og at den vil kunne køre der ved særlige festlige lejligheder på de tilbageværende spor:

"As a former Melbourne resident, the princess is very familiar with our trams and we hope the gift brings back fond memories for her," said Mr Batchelor - predicting that the presence of a Melbourne transport icon in the Danish capital would "further cement the growing relationship between our two cities".

"While trams are no longer in active service in Copenhagen, some stretches of track remain and the Consul-General said the W-class would return to the rails to give rides on special occasions, such as festivals and holidays. Perhaps it will simply be used for the ultimate Sunday drive".

Det kræver dog et holdningsskift i Københavns Kommune hvis dette skal kunne lade sig gøre i København! Måske Kongehuset nu ser en interesse i at få anlagt en letbane forbi Amalienborg?

Ventes til Danmark i foråret 2006

Sporvejsmuseets skriver at Generalkonsul Jørgen Møllegaard Kristensen tager imod gaven på kronprinseparrets vegne. Den store gave bliver transporteret ad søvejen fra Melbourne til Århus med ankomst i foråret 2006 - og transporten har Rederiet A.P. Møller-Mærsk A/S med vanlig rettidig omhu påtaget sig.

Den kongelige sporvogn vil for fremtiden blive passet, plejet og vil kunne opleves i drift på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm mellem Roskilde og Ringsted.

Læs mere på www.sporvejsmuseet.dk.

Læs artiklen fra The AGE her...

 

 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Afsnit tilføjet 17.11.05