Letbaner.DK
 
Frederiksberg risikerer at miste Metrocityring
Nyhed 00110  

Frederiksberg risikerer at miste Metrocityring

Frederiksberg Rådhus, foto: IPA-Frb 30.10.05
Frederiksberg Kommune er utrygge ved økonomien i Metrocityring-projektet. Beboerne på Frederiksberg risikerer at blive koblet af den planlagte Metrocityring.
Forhandlingerne om den op mod 15 mia.kr. dyre udvidelse af Metroen er gået i hårdknude, og København anklager Frederiksberg for at blokere for hele projektet, skriver JP København d. 28.10.05
.

Frederiksberg Kommune har gjort sig så utilbens i forhandlingerne med Københavns Kommune og staten, at Københavns Kommune nu vil forhandle en Metrocityring hjem - uden Frederiksberg skriver Jyllands Posten.

Mere Metro på Nørrebro - ikke mere Metro til Frederiksberg

Sådan lyder kampråbet på Københavns Rådhus efter at forhandlingerne med Frederiksberg Kommune og staten om den kommende Metrocityring er gået i hårdknude.

Kølnet interesse

Forhandlingerne er, ifølge JP Københavns oplysninger strandet, fordi Frederiksberg Kommune er utrygge ved økonomien i Metrocityring-projektet og desuden ønsker at få andel i et eventuelt overskud fra det arealudviklingsselskab, der finansierer Metrocityringen ved at udvikle den nordlige halvdel af Københavns Havn til nye boliger.

Mogens Lønborg (K) erkender, at en Metrocityring med en pris på 13 til 15 mia.kr. uden Frederiksberg Kommunes økonomiske bidrag, der iflg. JP Københavns oplysninger er på 800 mio.kr., vil fordyre projektet.

Foretrækker Nørrebro

SF's gruppeformand Sven Milthers oplyser, ligesom Venstres gruppeformand Pia Allerslev, at der er stor enighed om at foretrække en Nørrebroløsning.

Den radikale gruppeformand, Klaus Bondam, mener, at Frederiksberg-borgmester Mads Lebech (K) blokerer Metrocityring-aftalen som en del af hans valgkamp.

"Vi vil have mere Metro. Men vi har brug for at få forklaret, hvad der ligger bag de forskellige tal. Det er vigtigt for mig, at vi får den rigtige Metro og den rigtige økonomi", siger Mads Lebech og ser frem til at blive indkaldt til positive drøftelser skriver Jyllandsposten.

/JP København d. 28.10.05

Til top

 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold