Cityringens anlægsomkostninger bør revurderes
Metroanlæggelse på Kgs. Nytorv i København
Foto: Helge Bay, d. 28.03.02
10.03.07
Den fornyede trafikmodel OTM 5 for cityringens driftsøkonomi er ikke nok.
Man skal også se på anlægsomkostningerne igen,
opfordrer vores debattør i Ingeniøren d. 23.02.07.
Af Morten Engelbrecht, Trafikgruppen Letbaner.DK
Ifølge forsiden på Ingeniøren nr. 05/2007 ser det ud til,
at metrocityringens driftsindtægter vil blive 1,8 mia. kr. mindre om året.
Det vurderer forskerne bag den opdaterede trafikmodel – OTM 5, fordi passagertallet
tidligere er beregnet hen ved 50 pct. for højt, men hvad med anlægsudgifterne?
Cityringens anlægsomkostninger bør revurderes
Mon ikke man også skulle genberegne anlægsomkostnin-gerne, således at
politikerne kan indgå et metroforlig på et holdbart grundlag?
Den nuværende metro på ca.
17 km har indtil nu kostet 18 mia. kr. Kun ca. to tredjedele er anlagt i tunnel, medens
resten af strækningerne er anlagt til en væsentlig billigere pris pr. km,
som højbane og på allerede eksisterende baneterræn.
Men med metrocityringen, skal hele strækningen på 15 km anlægges i tunnel.
Alligevel er den anslåede pris pr. km mindre end for den nuværende metro.
Når man skal genforhandle økonomien for metrocityringen, bør
anlægsudgifterne tilrettes trafikforskernes vurderinger, der viser, at udgiften
sandsynligvis bliver 40 pct. større end beregnet, og måske mere.
Hvis disse beregninger
holder stik, må man regne med, at metrocityringen får ca. 140.000 årlige
passagerer og at anlægsudgifterne bliver på mindst 21 mia. kr. Det er disse tal
politikerne bør forholde sig til.
Derudover bør man sikre sig, at metroen indgår i en samlet kollektiv trafikplan
for hele hovedstadsområdet, som angivet i rapporten Fremtidsscenarier for transport i
Danmark fra 2006, som er udarbejdet på initiativ af Ingeniøren.
Cityringen alene nedbringer ikke CO2-udslippet
Metrocityringen kan ikke løse byens trafik og forureningsproblemer alene.
Ørestadsselskabets egne beregninger viser, at metroringen kun vil flytte én pct.
af hovedstadens bilister til metroen.
Hvis København ikke skal kvæles i trafik og forurening, bør der også
afsættes penge til kollektiv skinnetrafik i gadeniveau i form af elektriske letbaner,
der sammen med metro, S-tog og regionaltog kan skabe et tæt kollektivt trafiknet,
der er attraktivt især for bilejerne. Erfaringer fra udlandet viser, at biltrafikken
i kvarterer ved nye letbanelinjer falder med mindst 20 pct.
To letbanelinier undersøges i København
Folketinget bør være opmærksom på, at der i hovedstadsområdet
allerede er to undersøgelser i gang om etablering af letbaner, dels langs Ring 3 og dels
på strækningen fra Nørrebro Station mod Brønshøj. Det er
anlæg, der vil kunne få den samme komfort og stort set samme passagerkapacitet
som den københavnske metro, men en væsentlig bedre tilgængelighed og
hurtigere etablering. Letbaner fås til en anlægspris, der alt inklusive kun
udgør ca. 20 pct. af metroens pris.
Derfor er det vigtigt, at der udarbejdes og vedtages en samlet kollektiv trafikplan, med en
overordnet politisk strategi for infrastrukturen til gavn for mobiliteten
og miljøet i hele hovedstadsområdet.
/ME
Relaterede nyheder:
|
