Letbaner.DK
 
Bussen er en langsom bil
Nyhed 00299  

Bus- og letbaneterminal i Saarbrücken. 
Foto Helge Bay, d. 20.08.02
Hvilken én vil du helst køre med:
Bussen eller letbanen i Saarbrücken?

 

 
27.06.08
Vi har modtaget et friskt sommerindlæg til Trafikdebatten fra Carsten Funder, Valby.

 

Bussen er en bil - En langsom bil

Bybussen har et for kollektiv trafik voldsomt uheldigt imageproblem: Den stinker som en lastbil, den lyder som en lastbil, den ryster og bumper som en lastbil.

Bussen ER en bil.
Den er tilmed kun en langsommere måde at køre i bil.

Derfor bliver bybussen aldrig nogensinde passagerernes yndling. Den er Kejserens nye klær.

Det er ikke billetprisen, der gør det. Det er derimod fornemmelsen af kvægtransport og miljøbombe.

Bybussen er en discountudgave af privatbilen og vil altid tabe mod denne. Den er barn af fortidens håbløse fremtids tro på vegne af alt på fire gummihjul med en tyk udstødning.

For at vinde kunder til offentlig trafik, skal kunden være kongen i gaden. Det kunne være på tide.

Kollektiv trafik skal ikke opleves som et fravalg af egen bil. Det skal være et tilvalg af noget, som er absolut bedre. Løsningen er:

Det rullende superfortov

Den vandrette gadeelevator. Alias den moderne supersporvogn, der har al sofistikeret nyudvikling i med sig i bagagen.

Fleksibel i alle slags gader. På listepoter i gågade-zoner. Hurtigracer i egne arealer. Kan køre under og over jorden. Tæt om hjørner. Frem for alt færdes den der, hvor mennesker er. Cykler og barnevogne glider også ind. Stillekupe, computerrum, mange slags kundeønsker er mulige.

Høj kørselskomfort. Høj hastighed. Ingen dårlig lugt i næsen. Næsten lydløs. Ryster ikke. Kan akkumulere strøm ved nedbremsning. Kører med forkærlighed på vindmølleenergi. Billig og hurtig at etablere. Stjerne succes i stadig flere storbyer over alt i den vestlige verden.

Ikke i stedet for, men sammen med metro

Hvor bliver der dejlig plads og ro i gaderne, når bilisterne kan tilvælge højkvalitativ offentlig trafik.

Tænk hvis kollektiv bytrafik endelig kunne blive et helle i byens puls. Ro, luksus, kvalitet og hurtighed, så man har lyst at køre med bare for turens skyld.

/Carsten Funder, Valby

 


Relaterede indlæg:

Masseflugt fra byernes busser

Skal passagerflugten fra kollektiv trafik i byerne standses, må der bygges letbaner og indføres hurtigbusser.
/Berlingske
(30.05.08)

Et vigtigt argument savnes i debatten

Læserbrev:
Hvad gør dem uden kørekort?

(13.01.07)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
   
 

"Kollektiv trafik skal ikke opleves som et fravalg af egen bil.

Det skal være et tilvalg af noget, som er absolut bedre."

/Carsten Funder



 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold