Letbaner.DK
 
Letbaner på rutsjetur
Nyhed 00322  

Trafiklys på stop
Foreløbigt stop for letbaner

 

Letbaner på rutsjetur

 
11.12.08
Regeringen har udsendt den længe ventede handlingsplan d. 08.12.08 og den skuffer.

Efter mange positive tilkendegivelser om letbaner fra et flertal i folketinget og flere ministre, har den netop udsendte trafikale handlingsplan sendt letbaner i skammekrogen til fordel for flere store jernbane- og motorvejsprojekter, nemlig:

- Genopretning af det nedslidte jernbanenet inklusive en længe savnet ny jernbane ud af København.

- Flere motorvejsprojekter

- Femernbæltbro

- Metrocityring i København samt

- Lempelse af bilafgifterne, der efter eksperter kan virke stik imod intentionerne om at nedsætte CO2-udledningen samt støj- og miljøforureningen.

Meget dyre projekter med en meget begrænset aflastning af biltrafikken på landsplan.

Hvad er der tilbage?

Århus letbaneprojekt lever stadig, men på svagt blus, idet der først skal tages stilling til den når VVM-redegørelsen foreligger. Spørgsmålet er om der så er penge?

Derimod er den længe ønskede og stærkt tiltrængte Ring 3 letbane i Københavns omegn skredet fra at være nævnt for første gang på 'borgen' i forbindelse med finansloven, til "et modeord" med transportministerens egne ord.

Han mener at busser må være tilstrækkeligt. En sådan udtalelse er tankevækkende, når man betænker at busser ikke er nævnt med én krone i planen.

Hvor blev intentionerne af?

Det er helt tydeligt at Regeringen ikke har forstået hvor der med størst effekt kan sættes ind for at sikre en hurtig omstilling af trafikken til at være mindre CO2-udledende og miljøbelastende.

I de større byområder og deres indfaldsveje finder man de største koncentrationer af trafik og det er her der skal sættes resolut ind med effektive moderne bytransportsystemer, som kan blive attraktive alternativer til bilkørsel på få år.

Regeringen viser med deres udspil at de ikke har fingeren på pulsen i forhold til de virkemidler som man har haft stor succes med i udlandet.

Mange justeringer med tiden

Nu følger folketingsbehandlingen der helt sikkert vil afføde en større debat om planens effekt på bilkøerne og miljøet.

Regeringen har langt fra alle eksperter med sig i denne investeringsplan, så med tiden vil vi nok se mange justeringer.

Regeringen har ramt ved siden af de grønne intentioner i investeringsplanen på mange felter. De altoverskyggende problemer med trafikken og miljøet i byerne løser planen i hvert fald ikke.

/HB


Relaterede nyheder:

Letbaner i København og Århus

Gennembrud i Danmark. Politisk åbning for statstilskud til sporveje, skriver netportalen Lätta spår. (02.12.08)

Trafikinvesteringsplan lækket

Samtidig med udsættelsen af regeringens store trafik investeringsplan, er dens hovedpunkter blevet lækket. (18.10.08)

Politikere ønsker forbedringer

Offentliggørelsen af regeringens trafik-investeringsplan forsinkes mindst en måned. (15.10.08)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
   

Regeringen har ramt ved siden af de grønne intentioner i investeringsplanen på mange felter.
De altoverskyggende problemer med trafikken og miljøet i byerne løser planen i hvert fald ikke.

/Letbaner.DK

 
 

Læs mere her:

Ministeren skrotter letbaner.
(JP d. 04.01.09)
Mangelfuldt grundlag for at afvise letbaner i Hovedstadsområdet.
(Ingeniøren 10.12.08)
Letbane i Århus skal med i forlig.
(Stiften 10.12.08)
Hovedstadens kollektive trafik skal forbedres her og nu.
(eurodrivers 10.12.08)
350.000 borgere lades i stikken uden letbane langs Ring 3.
(Gladsaxe 09.12.08)
Barfoed slagter letbane.
(Berlingske 08.12.08)
Tung start for letbanen i København.
(Berlingske 08.12.08)
Ingen penge til letbane i Århus.
(TV2 Østjyll. 08.12.08)
Usikkerhed om letbane i Århus.
(aarhus.dk 09.12.08)
Trafikpolitisk signalforvirring.
(aarhus.dk 09.12.08)
Regeringen går let hen over letbanen.
(Stiften 09.12.08)
Trafikforsker: Letbanen er ikke død.
(JP d. 09.12.08)
Gladsaxe kæmper for letbane.
(DR d. 09.12.08)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold