Bilister vil gerne skifte til skinner
13.05.09
Erfaringerne fra lignende systemer andre steder i Europa lover godt for Århus letbane.
Letbaner.DK skriver i JyllandsPosten d. 08.05.09 om landets og Århus' fremtidsudsigter med
letbanen, forud for offentliggørelsen af VVM-redegørelsen senere på året:
Næsten 200 byer i Europa har nu miljøvenlige sporveje og letbaner, og det betyder, at
moderne sporvogne er det mest udbredte bytrafiksystem på skinner i Europa med et samlet skinnenet
på ca. 8.000 km.
I januar 2009 indgik et bredt flertal i Folketinget et forlig, der blev kaldt "Danmarks fremtidige
grønne transportpolitik" med en investering på 94 mia. kr. For Danmarks større
byer betyder det, at der er afsat en halv mia. kr. til den første letbane i Danmark, nemlig i
Århus. Ellers skal den kollektive transport på gadeniveau stadig foregå med dieselbusser.
Når det drejer sig om investeringer i moderne bytrafik i hovedstadsområdet, er der ikke
på nuværende tidspunkt afsat én krone til letbaner. Derimod har man vedtaget at
bygge en metro cityring på ca. 15 km. Den vil, bedømt ud fra udenlandske erfaringer,
koste 25-30 mia. kr. - tæt på to mia. kr. pr. km. Letbaner i gadeniveau koster ca. 200
mio. kr. pr. km.
Hvis man sammenligner de to systemer, Københavns minimetro og letbaner, vil man finde, at den
samlede rejsehastighed, kapacitet, komfort samt regularitet er nogenlunde den samme.
'Saarbahn' ses til højre og er Saarbrükens moderne letbane fra 1997 i Tyskland.
Foto: Helge Bay, 2002
Stor betydning for Århus området
Letbaneprojektet vil få stor betydning for hele Århus-området. Med de nuværende
planer vil man anlægge en traditionel letbane mellem Århus Banegård, Skejby, Lisbjerg
og Lystrup. Herefter vil man udnytte skinnenettet på Grenaa- og Odderbanen til letbanedrift,
så man får et sammenhængende letbanenet med hurtige skiftemuligheder til byens
jernbanelinjer.
Bilister gider ikke at køre i bus, men kører gerne på skinner. Og det er denne
skinneeffekt, der i udlandet erfaringsmæssigt får passagertallet til at stige med 25 pct.
i løbet af få år. De nye passagerer er hovedsageligt tidligere bilister.
Hurtig og præcis trafik
Med et forventet 'Parkér og rejs-anlæg' i tilknytning til letbanen ved Djurslandmotorvejen i
Lisbjerg, vil bilpendlere kunne skifte til hurtig og præcis kollektiv transport og samtidig slippe
for parkeringsproblemer.
Rejsehastigheden stiger med 30-40 pct. i myldretimerne i forhold til i busser, blandt andet fordi
letbaner kører i eget sporareal med trafiklysprioritering.
Disse positive forandringer vil man i Østjylland allerede få gavn af i 2015, når
Århus indvier Danmarks første letbane.
Letbaner er i øjeblikket den bytrafikform, som tiltrækker flest bilister, og det er ikke
usædvanligt, at biltrafikken falder med 25 pct. i løbet af få år, hvor
letbaner erstatter busser.
For Århus vil det betyde færre bilkøer. En tommelfingerregel er, at 10 pct.
færre biler vil reducere kødannelserne med 50 pct.
Elektriske letbaner i Århus' byområde vil også give mulighed for byrumsfornyelser
med øget livskvalitet og mindre støj- og luftforurening i gaderne.
Dermed er Århus godt i gang med at sikre et velfungerende transportsystem til betjening af byen
og oplandet i lighed med, hvad der sker i 200 andre europæiske byer.
De fleste letbaneprojekter er blevet en succeshistorie, fordi man investerer i velafprøvede
vogntyper, der kører stabilt fra dag ét. Det er således afgørende for
udvikling af letbanenettet i og omkring Århus, at den første etape lever op til
ønskerne om en stabil og hurtig kørsel med korte intervaller.
Massive investeringer i EU
Langt de fleste lande i EU investerer i disse år massivt i miljøvenlig, kollektiv trafik.
På landsplan i form af elektrificering af jernbanerne og indførelse af højhastighedstog.
I byerne i form af letbaner til erstatning af de mest belastede dieselbuslinjer.
Resultatet er, at mange fravælger bilen - både til lange og kortere ture - til fordel for en
moderne, behagelig og hurtig kollektiv transport med hyppige afgange og hurtige skiftemuligheder.
I Sverige har man for fem år siden afsat 300 mia. kr. til at gøre den kollektive
skinnetrafik miljøvenlig, og i dag er 76 pct. af det svenske skinnenet elektrificeret,
mens det kun er 31 pct. i Danmark.
Ikke engang Danmarks næststørste by har el-tog, og det mærker man, når man
står og venter i dieselosen på Århus Banegård.
Elektriske letbaner i Århus' byområde vil give muligheder for byrumsfornyelser
med øget livskvalitet.
Deltagerne i klimatopmødet i København sidst på året kan således erfare,
at værtslandet Danmark stadig investerer i dieseltog til den landsdækkende trafik og
næsten udelukkende i dieselbusser i byerne.
Så til lykke, Århus, med, at byen snart vil være at finde blandt de øvrige
miljøvenlige større byer i Europa.
/ME
Randersvej tværsnit.
Grafik: Midttrafik
|