Letbaner.DK
 
Investering i CO2 neutral trafik
Nyhed 00351  

Svenske højhastighedstog X2000
Foto: Helge Bay
Nuværende svenske højhastighedstog X2000
kører 200 km/t. Foto fra Alvesta d. 01.07.2008.

 

Svensk investering i CO2 neutral kollektiv trafik

 
20.09.09
Sverige vil investere 90 mia. kr. på højhastighedstog der kan køre 320 km/t.

I Sverige investeres der massivt i CO2 neutral kollektiv trafik i disse år, både på landsplan og i de store byer.

Højhastighedstog vil være samfundsøkonomisk lønsomt viser en ny svensk rapport, der slår fast, at det er en god forretning at investere i højhastighedsbaner, hvor togene kører op til 320 km/t.

Det fremgår, iflg. Netavisen Ingeniøren, af en netop offentliggjort undersøgelse. Den er foretaget af Gunnar Malm, der er administrerende direktør for Arlandabanen, og han har siddet i ledelsen i bl.a. Statens Järnvägar.

Det vurderes, at Staten må påtage sig halvdelen af udgifterne, mens resten dækkes af billetindtægter og medfinansiering fra de involverede regioner samt EU, og det forudsættes, at billetpriserne vil ligge i niveau med dagens togrejser.

Med højhastighedstogene bliver rejsetiden fra Stockholm til Göteborg to timer og til Malmö to og en halv time. Dermed vil de også blive en konkurrent til den meget forurenende flytrafik.

"Højhastighedsbanerne vil skabe helt nye forudsætninger for, hvor man skal bo og arbejde. Forslaget bidrager til en stærk udvikling og konkurrencekraft for Sverige," udtaler Gunnar Malm, og vurderer, at højhastighedsbanerne kan åbne omkring 2025.

CO2 neutral kollektiv trafik

Højhastighedstogene vil ligesom de øvrige elektrificerede banestrækninger være CO2 neutrale, fordi al strøm til elektrisk drevne kollektive trafikmidler i Sverige skal baseres på enten vand- eller vindkraft iflg. svensk lovgivning. 76 procent af det svenske jernbanenet er i dag elektrificeret, og udbygningen fortsætter nu på sidebanerne.

For godstrafikken vil de nye dobbeltsporede elektriske jernbanestrækninger betyde, at sporkapaciteten mellem landets vestre og sydlige stambaner bliver frigjort. Dermed kan man med fordel flytte gods fra landeveje til skinner -til gavn for trafiksikkerheden og miljøet.

Kun hvis de politiske vinde skifter i Danmark, får svenskerne mulighed for at fortsætte i høj fart sydpå med forbindelse til Tyskland. Foreløbig afviser Transportministeriet al snak om højhastighed i Danmark.

/ME


Relaterede nyheder:

Letbane i Lund i 2014

De svenske sporvejsbyer: Stockholm, Göteborg, Norrköping, Malmø, Helsingborg og Lund vil nu samarbejde. (23.06.09)

Trafikmiljøløsninger der batter

JP: Den forurenende biltrafik skal begrænses, men Danmark er langt bagefter vore naboer. (06.02.08)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
   

"Kun hvis de politiske vinde skifter i Danmark, får svenskerne mulighed for at fortsætte i høj fart sydpå med forbindelse til Tyskland.
Foreløbig afviser Transportministeriet al snak om højhastighed i Danmark"

 
 

Læs mere her:

Discount-bane til Ringsted er som en motorvej med lyskryds.
(Ingeniøren 18.09.09)
Nu skal Sverige have højhastighedstog ned til Øresund.
(Ingeniøren 14.09.09)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold