Letbaner.DK
 
Minister besøger letbanebyer
Nyhed 00354  

Bombardier 'Flexity Berlin'
Ny letbanevogn d. 17.09.08 på
Alexanderplatz, Berlin. Foto: Wikipedia

 

Minister besøger letbanebyer

 
30.09.09
Transportministeren og Trafikudvalget skal bl.a. se på letbaner i Berlin og Zürich.

Den 29. september 2009 tog Transportministeren på en omfattende 4-dages studietur til Berlin, Basel og Zürich med 5 embedsmænd og 10 medlemmer af Folketingets Trafikudvalg.

Blandt de emner, som deltagerne skal se og høre mere om i Berlin er byens kollektive transportsystem:

- Hvordan fungerer byens offentlige transportsystem i praksis?
- Hvordan integreres tog, U-bahn, S-bahn, sporvogne og busser?
- Hvordan koordineres trafikken?

Derudover skal delegationen høre om erfaringerne med tyske højhastighedstog og de tyske erfaringer med det fælleseuropæiske signalsystem ETCS. Man skal også se på , byens miljøzone og på Daimlers el-bilprojekt "E-mobility".

Fra Berlin til Basel i Schweiz køres der med ICE højhastigheds-nattog.

Ældre sporvogn i Zürich
Ældre sporvogn i Zürich 2002.
foto: Helge Bay

Efter møder om kørselsafgiftssystemer i Basel fortsættes med toget i Schweiz til Zürich, hvor der orienteres om det kollektive trafiksystem, der er fuldt elektricificeret, samt om projektering, organisering og finansiering af S-bane og sporvogne/letbaner. Derudover præsenteres et kørselsafgiftssystem for lastbiler, samt det fælleseuropæiske signalsystem ETCS, som demonstreres for deltagerne på en teststrækning fra Olten til Bern.

Hjemturen starter også med kollektiv trafik på skinner, nemlig med sporvogn linje 10 til Zürich lufthavn.

Reklamesporvogn i Zürich
Reklamesporvogn i Zürich 2002.
foto: Helge Bay


 

  Berlin har 3,4 mio. indbyggere,
    191 km sporvejslinjer og 146 km U-bahn/metro
  Basel har 200.000 indbyggere,
    86 km sporvejslinjer og 10 km trolleybuslinjer
  Zürich har 1 mio indbyggere,
    113 km sporvejslinjer og 54 km trolleybuslinjer,
    alle elektriske.
Alle byerne har desuden et net af elektriske S-tog og regionaltog.

 

/ME /HB


Relaterede nyheder:

Politisk opbakning til letbane

Transportminister Lars Barfod (K) er nu positiv overfor etablering af letbane fra Lyngby til Ishøj og Brøndby. (17.08.09)

Forslag til grøn kollektiv trafik

Det er ikke nok, at forbedre jernbane nettet. Brugerne skal også hurtigt og præcist frem i byerne. (30.12.08)

Politikere på letbane-studietur

Århusborgmester og Peter Thyssen inviterede Folketingets Trafikudvalg med på studietur til Kassel (03.10.06)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
   
 

Læs mere her:

Folketingets trafikudvalg besøger Berlin og Schweiz.
(Altinget 29.09.09)
Studietur program.
(pdf)
Berlins trafikselskab.
(BVG)
Basels trafikselskab.
(BVB)
Zürich trafikselskab.
(ZVV)
Om den nye letbanevogn: Flexity Berlin


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold