Letbaner.DK
 
Prags trafiksystem er forbilledligt
Nyhed 00468  

Sporvogn i Prag
Passagertilstrømning til sporvogn i Prag. Foto: Morten Engelbrecht, 2013

 

Prags trafiksystem er forbilledligt

 
20.01.14 (opdateret 09.01.15)
Kommissionsråd overrasker: Kun roadpricing kan løse Kbh.s problemer. Ikke metro eller letbaner.

Det er rigtigt, at København er præget af meget biltrafik, der forsinker pendlerne og fylder luften med skadelig NO2 gas kvælstofdioxid, som nogle steder overstiger EU´s grænseværdier. Den luft indånder bl.a. de mange cyklister, som vi praler af at have.

Men kan roadpricing alene løse dette problem?

Byen har et kollektivt trafiksystem i gaderne, der alene består af busser med en lav rejsehastighed. Der investeres i disse år store beløb i metro i Københavns kommune, og de hidtidige erfaringer har vist, at metroen erstatter mange busser.

Således bliver plads til endnu flere biler!

Men sådan gør man ikke alle steder. I 200 europæiske byer, f.eks. i Prag i Tjekkiet, løses problemet med bl.a. letbaner.

Prag er et godt eksempel på at bybaner virker

Prag er en by på 1,4 mio. indbyggere (på størrelse med Storkøbenhavn), der fortrinsvis benytter sig af deres kollektive trafiknet på skinner.

Det skyldes bl.a. at byens letbaner i gadeniveau har en strækningslængde på hele 142 km. Desuden 59 km metro, samt et billetsystem, som ikke kræver registrering på hver rejse.

I gadeniveau kører 21 sporvognslinjer om dagen og 9 om natten med en samlet linjelængde på 518 km. Det benyttede 324 mio. passagerer sig af i 2012. Dertil kommer metrosystemet, der er bygget som 3 selvstændige radiallinjer. Dette system transporterer ca. 500 mio. passagerer ind og ud af byen om året.

Letbanelinjerne fungerer også som tilbringerlinjer til metroen og udfylder transportbehovet i mange kvarterer uden metroforbindelser.

Begrænset antal biler

I betragtning af byens størrelse, ses forholdsvis få biler i gaderne. Det skyldes, at bilisterne har et alternativt tilbud i form af det fintmasket net af bybaner over og under jorden, samt at gennemkørende bilkørsel i den indre by er forbudt.

Letbanestrækningerne betjenes af 931 sporvogne, der moderniseres løbende. De ældste vogne er 36 år, men vedligeholdelsen er af høj standard, som gør, at vognene fremtræder attraktive med køreegenskaber, det er fuldt på højde med de moderne lavgulvsvogne, der løbende erstatter de ældre høje vogne.

Dertil kommer, at sporvognene mange steder nu kører i særlig tracé med trafiklysprioritering. Dermed sikres en høj gennemsnitsfart.

Forbilledligt billetsystem

En væsentlig del af byens borgere benytter sig af den kollektive trafik. Det skyldes, at sporvognslinjerne kører med 5-10 minutters interval, og at de fleste strækninger i de indre bydele betjenes af tre-fire linjer. Det betyder, at man kan komme rundt i byen med et minimum af skift.

Passagererne går ud og ind ad alle døre i sporvognene uden at tjekke ind eller ud. Forklaringen er, at man har et attraktivt periodekortsystem, hvor pendlerne kan indbetale via betalingsservice til ubegrænset kørsel.

Man kan betale for 1, 3, 5 eller 12 måneder ad gangen. Unge, studerende og pensionister betaler halv pris, og ældre over 70 kører gratis. F.eks. koster et årskort til voksne ca. 1.600 kr.

Der kan også købes enkeltbilletter og turister tilbydes 1- eller 3-dagesbilletter, der kun koster ca. 35 kr. pr. dag for ubegrænset kørsel. Man kan købe dem i kiosker og på metrostationer. Billetten skal blot stemples én gang i billetautomaten i vognene. Lignende tilbud gives også i mange tyske byer bl.a. Berlin.

Turistmagnet

Ligesom København er Prag en historisk spændende by. Den fremstår som en tryg by, at færdes i. Mange steder er et synligt politi parat til at hjælpe borgere og turister.

Alle gader og pladser i de indre bydele fremstår som meget velholdte og rene både om dagen og om natten. Det er sikkert nogle af grundende til at byen havde næsten 1,7 mio. turister i 2012.

Studiebesøg

Mon ikke Prag med et moderne net af kollektiv skinnetrafik ville være et studiebesøg værd for produktivitetskommissionen? Prag og 200 andre europæiske byer har et moderne kollektivt trafiknet på skinner, som giver bilisterne et attraktivt alternativ, der begrænser forurening og trængsel.

/ME


Relaterede nyheder:

Letbaner er Københavns svar på trængsel

Berlingske beskriver Region Hovedstadens bud på en omfattende udbygning af den kollektive trafik. (02.04.13)

Letbanenet i København

Trængselskommissionens nye arbejds- rapport foreslår et sammenhængende letbanenet i København. (21.01.13)

Metro, letbaner og trængselsafgift

En arbejdsgruppe under lokaludvalgene i København har udarbejdet en ny rapport om hurtig udbygning af kollektiv trafik. (17.01.12)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
   

Prag og 200 andre europæiske byer har et moderne kollektivt trafiknet på skinner, der giver bilisterne et attraktivt alternativ, som begrænser forurening og trængsel.

/Letbaner.DK

 
 

Læs mere her:

Vi tjener på investeringer i infrastruktur
(Berlingske 21.01.14)
Politisk analyse: Trafikpolitik kan aldrig betale sig
(Krist.db. 09.01.14)
Kommission afviser letbaner
(DR Nordj. 09.01.14)
Nordjyske politikere vil kæmpe for letbane
(TV2 Nordj. 09.01.14)
Læsere: Letbane er Boyes prestigeprojekt
(Fyens 09.01.14)
Anker Boye: Kritik stopper ikke letbanen
(Fyens 08.01.14)
København forsvarer metro og letbane
(JP Kbh 08.01.14)
21 milliarder er tabt på dårlige trafikinvesteringer
(Krist.db. d. 08.01.14)
Pia Olsen Dyhr:
Danmark skal ikke gå forrest med roadpricing

(JP d. 08.01.14)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret 01.02.14