|
Selv om sporvogne på letbaner er "lette" som fx en lastbil, så er det ikke kun usikkert, men også uhensigtsmæssigt at lade et højklasset trafikmiddel vige for almindelige vejtrafik.
Letbanen bør kun bremse for vejtrafikken i meget sjælne tilfælde. Dette anså man for væsentligt på succes-letbanen i Bergen:
Åbne letbanemiljøer som her i Bergen vil sandsynligvis blive hegnet ind i Danmark, hvis der ikke indføres fuld vigepligt for sporvognen.
Bergen sikrede både fremkommelighed og succes
Bergen er præget af en forholdsvis lille bykerne omgivet af mange mindre bysamfund, som det har været hensigten at binde sammen. Dette har allerede ved første etaper vist sig at lykkes over al forventning.
Åbningen af første etape blev en langt større passagersucces og har tiltrukket langt flere passager, som ikke tidligere benyttede kollektiv transport end forventet.
Dertil kommer, at investeringerne i Bergens byudvikling langs Bybanen har givet pengene 13 gange igen.
I Bergen kører letbanen uden stop imellem standsningsstederne. Fremkommeligheden er sikret med fuld signal prioritet, så der altid bliver "grønt" for letbanen. Det har resulteret i rettidighed og en pæn gennemsnitshastighed for letbaner: 24 km/t.
Letbanen skal respekteres for at blive en succes
I det stærkt trafikerede kryds Ringgaden/Randersvej, hvor Aarhus letbane skal køre, kan der i myldretiden opstå væsentlige driftsforstyrrelser, hvis bilister (som idag) ikke respekterer reglen om, at man ikke må køre ud i krydset, før det med sikkerhed kan passere for grønt lys.
Her skal sanktionerne være mærkbare for dem der spærrer den offentlige trafik. Ellers vil de vigtigste argumenter for en letbane (rettidighed, fremkommelighed og komfort) være tabt!
Der vil også kunne opstå problemer i små krydsninger, hvor der køres ud fra private grunde uden signaler, eller når vejsignaler er slukkede. Det betyder nødvendigvis mange skilte.
Endelig er man igang med at kræve fodgængerstriber i overgange over sporene, hvilket er modsat eksperters anbefaling. Det signalerer fejlagtigt at sporvognen har vigepligt for fodgængere, (se overgang i Bergen herunder th.).
Plancher fra Sikkerhedskampagne i Bergen ved Bybanens forlængelse i 2013
Begrænset skiltning er bedst
Al erfaring fra udlandet peger på, at for meget skiltning virker modsat formålet. Trafikanter overser advarslerne når de gentages.
Derfor er den nyeste metoder på letbaner at etablere overskuelige krydsninger med begrænset skiltning - understøttet af en generel vigepligt.
Hvis de øvrige trafikanter ikke har fuld vigepligt, kan der opstå mange farlige situationer i alle de tilfælder, som der ikke kan tages højde for med signaler og skilte.
For alle trafikanter bør det derfor ligge i rygraden, at de altid skal vige ved letbanespor - ligesom for andre spor.
Dårlige eksempler: Oslo og Houston
I Oslo kan man opleve konsekvensen af at respekten ikke er tilstrækkelig indarbejdet i lovgivningen. En tur i myldretiden viser hvor langsomt det kan blive på det gamle sporvejsnet når sporvognen skal mase sig frem sammen med vejtrafikken. I Danmark bliver det dog kun undtagelsen at sporet ikke er reserveret.
Houston er et eksempel på en "hård" start for en ny letbane i 2004, hvor der var flere alvorlige påkørsler, fordi vejtrafikken ikke respekterede letbanen.
Letbanens fordele kan altså blive til markante gener og kan skade det ønskede løft af kollektivtrafikken og hele formålet med den store investering.
Nordens nyeste letbane i Bergen har stor succes med vejtrafikanternes fulde vigepligt.
Sporvogn eller letbane?
Ifølge Trine Bramsen (S) er det gamle Sporvognsdirektiv fundet frem. Heri skal ordet "sporvogn" tages ud og erstattes med "letbane".
Men hvad er formålet med det? Letbaner befares jo netop af moderne sporvogne.
Grænsen imellem definitionerne af en sporvogn og et letbanetog er flydende, mens ordet "Letbane" primært definerer infrastrukturen (ligesom ordet "Jernbane").
Alle letbanetog i Europa har en klokke
I en periode ville man med lovforslaget også fjerne den karakteristiske klokkelyd fra sporvogne. En lyd som bilisterne kan bestemme køretøjet med. At fjerne den kan sammenlignes med at kræve horn på cyklen i modsætning til resten af europa.
Heldigvis viste en efterfølgende snak i Justitsministeriet, at der ikke var noget problem med klokken. Der kommer således både klokke og horn på letbanetogene.
Letbaner.DK støtter derfor danske anlægsselskabers ønske om at få fuld vigepligt for letbaner med ind i Færdselsloven.
/HB
Relaterede nyheder:
|
