Letbaner.DK
 
Gladsaxe vil kæmpe for letbanen
Nyhed 00513  


Visualisering af Ring 3 letbanen i Gladsaxe.
Visualisering udført af Cenario v/Lars Hifling.

 

Gladsaxe vil kæmpe for letbanen

 
08.05.2016
Hovedstadens Letbane er det største og mest visionære projekt til at skabe mobilitet, vækst og udvikling siden S-tognettet så dagens lys, skriver Gladsaxe Kommune.

Men nu er der skabt usikkerhed om projektet, skriver kommunen på deres hjemmeside, hvor de har lagt fire nye faktaark om letbanen.

Letbanen skaber udvikling for 40-80 mia. kroner

Letbanen kommer til at forbinde de fem S-toglinjer på tværs, så man ikke længere skal ind over Nørreport, når man skal på tværs af kommunerne. Den vil tiltrække 20.000 arbejdspladser og 40.000 nye borgere, og tiltrække investeringer og udvikling for mellem 40 og 80 milliarder kroner.

Derfor er det vigtigt, at anlægsloven bliver vedtaget inden Folketinget går på sommerferie, hvis ikke hele lovprocessen skal starte forfra.

Der er fuldstændig styr på økonomien

Efter syv års godt samarbejde mellem staten, Region Hovedstaden og de 11 ejerskabskommuner om at bygge en letbane på Ring 3, har transportministeren på det seneste skabt tvivl om projektets økonomi og organisering.

Men der er fuldstændig styr på økonomien og Hovedstadens Letbane, som den er døbt, kan ikke sammenlignes med Aarhus Letbane, som er blevet kritiseret af Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

Årsagen er, at man i organiseringen af Hovedstadens letbane netop har lært af problemerne i Aarhus, og derfor har eksterne eksperter inde over økonomien, Metroselskabet til at styre processerne og en professionelt udpeget bestyrelse med repræsentanter for ejerkredsen, herunder staten.

Fire faktaark

Gladsaxe Kommune har udgivet fire faktaark, som nemt og overskueligt fortæller, hvad der er op og ned i, hvad der foregår lige nu omkring letbanen.


 

Læs de fire Faktaark fra Gladsaxe Kommune

Letbanens samfundsmæssige potentiale (PDF)

Letbanens økonomi (PDF)

Processen fra 2009 til i dag (PDF)

Forskellen på Hovedstadens Letbane og Aarhus Letbane (PDF)

 

/HB, kilde Gladsaxe Kommune


Relaterede nyheder:

Henvendelse fra DTU til Folketinget

Danmarks Tekniske Universitet i Lundtofte (DTU) er gået i offensiven for at sikre Ring 3. (07.05.16)

Busløsning dur ikke på Ring 3

Kan letbanen i Ring 3 erstattes af BRT-busser? Movia svarer i Altinget d. 7/4-16. (13.04.16)

Lov om Hovedstadens Letbane forsinkes...

Ændringsloven om Ring 3 letbanen er forsinket flere gange af stor forvirring om anlægspriserne. (01.04.16)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen Øverst til venstre.
   

Hovedstadens Letbane kan ikke sammenlignes med Aarhus Letbane, som er blevet kritiseret af Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

/Gladsaxe Kommune

 
 

Læs mere her:

Torsdag er skæbnedag for Hovedstadens Letbane
(Gladsaxe 09.05.16)
Minister skal stå skoleret efter kritik om misbrug.
(Berlingske 06.05.16)
Statsrevisorer om letbaner: Minister fejltolker vores kritik
(Ingeniøren 06.05.16)
Usikkerhed om Hovedstadens Letbane
(Gladsaxe 04.05.16)
Henvendelse fra DTU om letbanen.
(Folketing 03.05.16)
Letbane-kaos. Kritisk rapport om Aarhus udsætter Ring 3
(TV2 Lorry 29.04.16)
Frustrerede borgmestre efter stormøde uden minister.
(TV2 Lorry 28.04.16)
Store byggerier i Herlev i forventning om Letbane
(TV2 Lorry 27.04.16)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold