Letbaner.DK
 
K klar til statsinvesteringer i letbaner
Nyhed 00256  

K klar til statsinvesteringer i letbaner

Letbane som valgplakat, grafik: Henrik Boye

10.08.07
Sporvognen skal tilbage i større danske byer.
Det mener De Konservative.

De Konservative er klar med et nyt trafikudspil, skriver Berlingske Tidende, Jyllands Posten, Børsen, DR, TV2, Urban, BT, Jyske Vestkysten og Bornholms Tidende d. 07.08.07.

Samtidig vil partiet droppe undersøgelsen af 5. spor mellem København og Høje Taastrup.

Aviserne skriver at partiet vil styrke den offentlige transport, og det skal blandt andet ske ved, at moderne sporvogne, letbaner, kommer til at præge bybilledet. Staten har allerede lovet at betale halvdelen af en undersøgelse af muligheden for en letbane i Århus, og den konservative trafikordfører, Henriette Kjær, vil gerne sende flere statskroner til Jylland.

»Jeg vil mene, at det er helt naturligt med et statstilskud til en letbane i Århus. Jeg tror, det er en god investering for staten, for vi skåner vejene og miljøet ved at få flere folk over i den kollektive trafik,« siger Henriette Kjær, der ikke vil lægge sig fast på, hvor meget staten skal betale.

- Det må bero på en forhandling, siger hun i følge de fleste aviser.

Letbaner til flere byer

Det er ikke kun Århus, der kan få hjælp til letbaner. De Konservative ser også muligheder for letbaner i Odense og i Aalborg.

»Det er vores udgangspunkt, at vi også vil være medfinansierende til letbaner i andre byer. Vores oplæg handler om, at når der kommer et øget behov for transport, så må vi gøre det så skånsomt som muligt for miljøet. Det kræver nogle investeringer, men vi mener, de kommer mangefold igen,« siger Henriette Kjær.

Som en del af det ny trafikudspil vil De Konservative også have lavet en forundersøgelsen af en Kattegat-bro. Den koster mellem 50 og 100 millioner kroner, og Henriette Kjær har allerede fundet pengene. Hun foreslår nemlig, at en forundersøgelse af en udvidelse af jernbanen mellem København og Roskilde stilles i bero.

Jernbanen er ramt af pladsproblemer mellem København og Ringsted, og derfor er Trafikstyrelsen ved at undersøge to løsninger på problemet. Den ene er en udvidelse af den nuværende strækning mellem København og Roskilde, mens den anden løsning er en helt ny jernbane over Køge videre til Ringsted. Henriette Kjær mener, at der med aftalen om en bro over Femern Bælt ikke kan være tvivl om, at den bedste løsning vil være en ny jernbane over Køge, slutter Bornholms Tidende.

Det er fint med et så klart signal fra de konservative, men hvorfor nævner Henriette Kjær ikke København i denne sammenhæng?

/HB


Relaterede nyheder:

Politikere ser nu på letbaner

Når politikere bliver spurgt om en løsning på trafikproblemerne, så taler de fleste om mere kollektiv trafik. Stor artikel i JP.
(18.07.07)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
   
 

Læs her:

K klar til statsinveste-ringer i sporvogne.
(JP d. 07.08.07)
 
 
 

"Det er fint med et så klart signal fra de konservative, men hvorfor nævner Henriette Kjær ikke København i denne sammenhæng?"

/Letbaner.DK



 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdat. 06.11.07