|
Christiansborg
Lov om Aarhus Letbane
31.01.12
Loven, der 1. behandles i Folketinget d. 2/2, lader det være op til kommunerne og anlægsøkonomien
om de gamle baner skal elektrificeres.
Den 2. februar 1. behandles den første letbanelov i Danmark. Det er i sig selv en historisk dag, omend loven ikke yder
den samme garanti for mulige forøgede udgifter, således som f.eks. Københavns metro fik til overflod.
Desuden overgives ansvaret for Letbanens drift og økonomi fuldt ud til de lokale myndigheder på åbningsdagen.
Aarhus letbaneprojekt har i den forløbne tid ikke været helt enkelt at følge med i eller gennemskue. Komplicerede
overvejelser omkring letbanedriften på eksisterende bane har afstedkommet mange udfordringer. Men nu er udkastet
til 'Lov om Aarhus Letbane' en realitet.
Stemningen er generelt positiv bland alle Folketingets partier, så vejen skulle være banet for Danmarks første letbane,
der efter planen går i udbud tre dage senere d. 5/2.
Elektrificering er blevet projektets hjørnesten
Det var oprindeligt forudsat, at strækningen fra depotet på Aarhus H, til Nørreport (Østbanetorvet) og videre via
Skejby til Lystrup skulle være elektrisk, mens der skulle køres med dieselhybridtog på de gamle baner.
Det har senere vist sig, at det af forskellige årsager kunne være hensigtsmæssigt at udvide el-driften:
De dieselhybrid tog, der kan køre på både el og diesel, skal nyudvikles som følge af nye europæiske krav. Dette gør
dem væsentlig dyrere, og samtidig er dieselolien steget i pris. Derfor er disse tog ikke blevet producret siden en
leverance til Kassel i 2005. Endelig er bæredygtig energi og CO2 kommet i fokus, hvilket ikke understøtter valg af
tog med både el- og dieselmotor.
Udbuddet udformes i 3 dele
- De 14 km ny letbane, som under alle omstændigheder skal være elektrisk
- en yderligere elektrificering af den fremtidigt mest trafikerede del af
Grenaabanen: Lystrup-Hornslet, samt hele Odderbanen, hvilket gør at hovedparten af vognene kan blive rent elektriske, samt
- og en fuld elektrificering af hele etape 1 (yderligere 47 km enkeltspor), hvilket betyder, at der kun skal købes
rent elektriske letbanetog.
Udbuddet giver derved en markedspris for de forskellige løsninger, og det bliver så op til parterne at tage beslutning
om omfanget af elektrificering. Antallet af dieselhybrid tog afhænger derfor af den valgte (billigste) model.
Staten vil ikke deltage i mere el-drift
Staten ønsker ikke at deltage i finansieringen af den yderligere elektrificering, idet man anser det for "et
driftsspørgsmål". Det er derfor op til de lokale parter at træffe beslutningen. I lovforslaget hedder det.
"En yderligere elektrificering kan besluttes af Aarhus Kommune og Region Midtjylland inden for de økonomiske rammer
af det kommende drifts- og infrastrukturselskab, såfremt en sådan elektrificering er i driftsøkonomisk balance.
Elektrificering ud over, hvad der er i driftsøkonomisk balance i forhold til de hidtidige beregninger, skal
finansieres af de parter, som måtte ønske denne elektrificering".
Formuleringen hindrer ikke at staten kan skifte mening og deltage i den yderligere elektrificering, men det er
ikke den intention man får ud af teksten.
Visualisering af Nørrebrogade, Aarhus
/HB
Relaterede nyheder:
|
