Letbaner.DK
 
Aarhus Letbane sætter ny passagerrekord
Nyhed 00631  
Forside
Nyheder
Udland
TV & video
Hvad er letbaner?
Link
Om foreningen
Kontakt
Støttemedlemmer
Arkiv
Tilbage
Næste


Stjernepladsen. Foto: Aarhus Letbane

 
Aarhus Letbane sætter ny passagerrekord

 
17.01.24

En stigning på 4,9 procent fra 2022 til 2023.
Mere end 1.572.000 passagerer, rejste med i sidste kvartal.

”Det er virkelig gode nyheder, og vi er naturligvis begejstrede”, udtaler Michael Borre, administrerende direktør ved Aarhus Letbane. ”Vi havde håbet at se en stigning i passagertallet for 2023 på grund af de ekstra afgange til Hornslet i myldretiden, som blev indført i august 2022, men sidste kvartal af 2023 har budt på et vejr, der har været omskifteligt, så vi havde ikke forventet så gode tal”, fortsætter han.

Og selv om årets sidste kvartal var præget af usædvanlige vejrforhold, var det også det kvartal med flest passagerer. Både for året, men også i hele Letbanens levetid.

Sammenlignet med 2022 har 14,8 procent flere rejst med Letbanen i 2023, og det er på L1 mellem Aarhus H og Grenaa, at de mange nye passagerer skal findes. I 2023 er der kommet 396.788 nye passagerer på strækningen, og det er en vækst på 28,6 procent i forhold til 2022.

 
Genaabanen oplever en tilvækst på 28,6 procent

”En stigning på mere en 14 procent for årets sidste kvartal er helt fantastisk, og meget mere end vi har turde håbe på”, fortæller Michael Borre. ”Men at L1 oplever en tilvækst på 28,6 procent er helt utroligt. Det viser, hvor meget frekvens betyder for passagererne. Vi byder de mange nye rejsende et stor velkommen, og håber at se endnu flere her i 2024”, slutter han.

Mere end 80 procent af Letbanens passagerer rejser i hverdagen mandag til fredag på den 110 kilometer lange strækning. Mere end 54 procent af passagererne rejser med L2 i Aarhus C mellem Aarhus H og Universitetshospitalet, og mere end 30 procent rejser på L1 mellem Grenaa og Aarhus H. Knap 15 procent af passagererne rejser med L2 mellem Odder og Aarhus H.

 
Udviklingen i passagertal over tid


Udviklingen i passagertal Aarhus Letbane over tid

 
/HB - kilde Aarhus Letbane

 


Andre nyheder:

Helsinki fik ny letbane

Ny letbane i Helsinki på 25 km åbnede før tid og under budget. Jokeri-letbanen er en omegnsbane ligesom Ring 3. (11.01.24)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen Øverst til venstre.
 

Læs kilde her:

Aarhus Letbane sætter ny passagerrekord (Aarhus 17.01.24)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold