Letbaner.DK
 
Odense vil også bygge etape 2
Nyhed 00647  
Forside
Nyheder
Klip fra Pressen
Hvad er Letbaner
Hvorfor Letbane
Udland
TV & video
Link
Om foreningen
Kontakt
Støttemedlemmer
Arkivet
Tilbage
Næste


"Brunneren" Foto: Odense Letbane

 

Odense vil også bygge etape 2

 
20.09.24

Forligspartierne i Odense er d. 19.09.24 blevet enige om at realisere letbanens etape 2 til Vollsmose og Seden.

TV2Fyn skriver d. 20.09.24 at pengene er fundet og det samme er viljen til en etape mere af Odense Letbane. Torsdag aften blev politikerne i Odense Kommune enige om, at udviklingen i Odense skal understøttes af mere letbane.

Det skal øge tilgængeligheden og sikre investeringer i flere dele af byen, lyder det ifølge TV2Fyn.

Etape 2 bliver 9,2 kilometer lang og går fra Seden i Nord til Sukkerkogeriet i Odense C.

Der er dog kun tale om 4,9 kilometer nye skinner, idet etape to på næsten halvdelen af strækningen kommer til at dele spor med etape 1. Der kommer 10 nye stationer og otte nye letbanetog.

 
Etape to giver mulighed for tre linjer

Det nuværende budget til letbanens etape 2 hæves med fem mio. kr. i 2026 og 2027 og 15 mio. kr. årligt fra 2028 og frem. Forligspartierne vil nu række ud til regeringen for at undersøge, om statens bidrag til letbanens etape 2 kan øges skriver TV2Fyn.


Med Etape 2 kan Odense få 3 letbanelinjer. Kilde: Odense Kommune

 

 
Det er ikke gratis

De seneste beregninger fra 2024 viser, at anlægget af Odense Letbane bliver 292 millioner kroner dyrere, end man forventede ved beregningen i 2021. I alt kommer letbanens etape to nu til at koste 1,7 milliarder kroner at bygge.

Derudover stiger driftsudgiften, når først etape to kører, med syv millioner kroner. I første beregning forventede man den udgift til at være én million kroner. Den er nu justeret til otte millioner om året. Det skyldes blandt andet færre passagerer end først forventet, skriver TV2Fyn.

Samlet set bliver den årlige ekstraudgift til letbanens etape to 15 millioner kroner dyrere end forventet. Penge som netop er fundet i budgetforliget.

Fra 2036, når letbanens etape to er fuldt indfaset kommer den til at koste skatteborgerne i Odense Kommune en fast udgift på 53 millioner kroner om året i drift og til renter- og afdrag på anlægsudgiften, slutter TV2Fyn.

 
/HB - kilde TV2Fyn d. 20.09.2024

 


Andre nyheder:

Åbent Hus i Glostrup Ejby søndag d. 29/9

Hovedstadens Letbane holder Åbent Hus søndag d. 29/9 2024, kl. 10-14 i Glostrup Ejby på depotet. (20.09.24)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen Øverst til venstre.
 

Læs mere her:

Odense Letbanes etape 2 bliver en realitet (Odense 20.09.24)
Mere letbane på vej til Odense - her er ruten og prisen (Odense 20.09.24)
DR: Odense får mere letbane (Odense 20.09.24)
Få overblikket: Så meget koster etape 2 af letbanen (Odense 20.09.24)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold