Letbaner.DK
 
Odense letbane som rullende kunstværk
Nyhed 00676  
Forside
Nyheder
Klip fra Pressen
DERFOR Letbaner
I Danmark
I Udlandet
Hvad er Letbaner
Videoer
Link
Foreningen
Kontakt
Støttemedlemmer
Arkivet
Tilbage
Næste


Nu kommer letbanen som rullende kunstværk.   Foto: Odense Letbane

 

Odense letbane som rullende kunstværk

 
13.02.26

På initiativ af Kunstmuseum Brandts har kunstneren HuskMitNavn udsmykket to af letbanens togsæt.

HuskMitNavn har udsmykket to af letbanens togsæt med et nyt værk, som bygger videre på en sanseudstilling, som i hele 2026 kan opleves på Brandts.

Det er en udstilling, hvor kunstneren vender et museumsbesøg på hovedet, så man både må røre, lege og kravle på værkerne. Fra 4.-5. februar og indtil juni får udstillingen en ny dimension i form af to foliererede togsæt.

"Vi er meget glade for at kunne brede kunsten ud i bybilledet, hvor folk lever og bor," siger direktør for Kunstmuseum, Brandts, Stine Høholt.

HuskMitNavn er i dag en anerkendt kunstner, der startede sit kunstneriske virke som graffitimaler og street-art kunstner - og han har gennem alle årene formået at bevare sin anonymitet.

"Danskerne kender ikke hans ansigt eller borgerlige navn, men rigtigt mange kender HuskMitNavn for hans legende blik på gængse tankemønstre og regler. Det er vores håb, at både odenseanere og gæster i byen på denne måde vil få en lille oplevelse midt i den travle hverdagstrafik," siger Stine Høholt.

 
Penselsstrøg gennem bylandskabet

HuskMitNavn har udsmykket alt fra legepladser til restauranter, lufthavne og forladte bygninger.

Derudover arbejder han med grafik, maleri og skulpturer og har udgivet flere bøger med figurer, der leger med sanserne og ser ud til at springe helt ud af siderne i 3D.

Siden HuskMitNavn som en del af det urbane københavnske kunstmiljø malede byens gavle, har hans kunstneriske praksis kredset om at undersøge og udfordre rammer - både de kunstneriske og de institutionelle rammer.

Ikke for at provokere, men altid for at forbinde. Og han tager altid udgangspunkt i det sted, han er, og hvordan mennesker begår sig netop dér.

"At se sin kunst rulle rundt i byen og flette sig i ind folks hverdag er en drøm for de fleste kunstnere. Jeg er glad for at have fået mulighed for at opleve dette ved at udsmykke letbanen. Mit håb med kæmpemaleriet på hjul er at trække et farverigt penselstrøg gennem bylandskabet, siger HuskMitNavn.

 
Vil skabe opmærksomhed

Odense Letbanes rolle i udstillingen er at stille de to togsæt til rådighed. Letbanens adm. direktør, Dan Ravn, glæder sig over samarbejdet med Brandts og HuskMitNavn.

 
/Kilde: Odense Letbane

 

HuskMitNavn's-værk kan ses på to letbanetog
Foto: Odense Letbane

 

 


Andre nyheder:

Udvikling på skinner

Letbaner i Aarhus, Odense og nu København. Hvorfor stopper røde regneark ikke de store baneprojekter? (04.02.26)

Odense Letbane oplever rekordtilgang

Tæt på 7 mio. kørte med i 2024, oplyser Odense Letbane. Stigningen er på over én million, og det på trods af at OUH endnu ikke er åbnet. (07.04.25)

Skinnetrafik til otte fynske kommuner

I 2017 pegede strategiplanen “Fyn i bevægelse” på muligheden for tre letbaner over land. Letbaner.dk siger: Hold fast i planen! (12.09.25)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
 
Se mere her:
HuskMitNavn


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold